Forsat: Tillid i beskæftigelsesindsatsen. 


Når tilliden til vores institutioner og et lokalt jobcenter stille og roligt forsvinder, bliver tingene mindre elastiske og mere anstrengende. De ledige borgere tilmelder sig jobnet.dk, fordi de skal og ikke, fordi det er spændende, for her kan ”jeg” få hjælp og støtte. Tilmelder de sig ikke, så kan de ledige borgere ikke modtage deres dagpenge, sygedagpenge eller kontanthjælp.


Der er jo ingen grund til at have tillid, hvis alting alligevel bliver kontrolleret, og de ledige borgere bliver behandlet, som om ”systemet” ikke stoler på dem, og at de snyder. Det er muligt, at ”systemet” via kontrol kan tvinge et par af de dovne borgere til at arbejde lidt mere, men til gengæld er risikoen, at rigtig mange af de flittige og dem, der har en hverdagspligt til at søge og finde jobbet, nu vil arbejde mindre, når de mødes med denne mistillid. En misforstået motivation, der viser en tilsynsførende mistillid, som slet ikke fremmer lystbetonet behov i det første møde med personalet/beskæftigelsesmedarbejderne på et jobcenter.


Når en ledig borger møder et jobcenter for først gang, er der en tillidsskabende forventning, som vi, i Danmark, har gennem en solid tillid til, at vores rimelige velfungerende institutioner, og på den baggrund, har en fremdrift i, at vi menneskers tillid er stabil.


På en god håndfuld jobcentre i Danmark er personalets/beskæftigelsesmedarbejdernes venlighed og imødekommenhed over for de ledige borgere, samt at de har en anerkende tilgang til dialogen ved at lytte til og se de ledige borgere med åbenhed over for nye ideer og se muligheder.

Men det er bare ikke nok. Skal de ledige borgere have deres forventninger indfriet og opretholde tilliden, er et jobcenter, der mangler kapacitet, ved at få flere til at støtte op og hjælpe til med, at de ledige borgere bliver ansat i et job, ikke behovsdækkende. Reelt sidder de faktisk kun de to mennesker i det møde og skal finde flere jobløsninger uden, at beskæftigelsesmedarbejderen vil kunne benytte et aktuelt jobnetværk, som de ikke har fuldt ud.


Det er her kæde ryger af på de forventninger, som man, som ledig borger, har til et jobcenter. En ledig borger forventer nok ikke direkte et job på førstedagens møde. Men de ledige borgere må virkelig gerne forvente at blive draget med ind i et jobnetværk, hvor en kompetencekonsulent hjælper med at finde og søge jobbet.


Så nu starter en mistillid mellem parterne, på baggrund af uindfriede forventninger. Den venlighed og imødekommenhed over for de ledige borgere, samt at personalet har en anerkende tilgang til dialogen ved at lytte til og se de ledige borgerne med åbenhed over for nye ideer og ser muligheder, begynder at blive tung, og det bliver nu op ad bakke mellem to mennesker, når de mødes til endnu flere møder, som de ledige borgere og personalet/beskæftigelsesmedarbejderne skal have sammen. Til sidst er det bare en sludder for en sladder, og de ledige borgere er overladt til sig selv. Hver samtale, møderne, har nu en tilstand af at være fordærvet, i forfald eller beskadige og er betydningsløse.


Her kommer det væsentligt til syne, at tilliden er forsvundet i forhold til et jobcenter og en aktiv beskæftigelsesindsats. I Danmark ser vi nu vagter på et jobcenter, "tillidsstigen" er simpelthen væltet. Vagtens opgaver består i at holde opsyn, bevogte og overvåge de ledige borgere. At beskytte medarbejderne mod fare, slå alarm i akutte tilfælde og evt. forhindre overfald, flugt og at ringe 112. Forhindre at nogen eller noget lider skade og overlast eller kommer i en anden uønsket situation. Vagten udgør et fysisk værn for medarbejderne.


Når man, som politiker, ledelse og embedsmand, laver en sådan foranstaltning på et jobcenter, er det for at modvirke noget uønsket, men som igen peger det lige tilbage på det værdisæt, som både ledelsen og personalet handler efter bevidst eller ubevidst, samt den kommunikationsform, der anvendes i hverdagen. Således sker det, at en social tillid efter alt at dømme ødelægges i løbet af overraskende få år, hvorimod det sandsynligvis tager flere generationer at opbygge det. Derfor mener jeg, at det er relevant at drøfte at nedlægge det, som vi kender i dag som et jobcenter. Det vil derfor være interessant, at gentænkte, tilrettelægge og opbygge en ny "skole", der danner mere kapacitet og giver tilliden et nyt positivt ansigt i beskæftigelsesindsatsen. Så og sige, at ”skolen” og det nye samarbejde, genfinder ”et ord er et ord”, altså ”ord skal bestå uændret i fremtiden” mellem to og rigtig mange flere mennesker.


Kontrol er godt, men tillid er billigere.” omformuleret af Gert Tinggaard Svendsen på sætningen, ”tillid er godt, med kontrol er bedre” i sin bog. Tillid 2012. Eller som jeg selv vil formulere det; ”Kontrol har en funktion, men tillid har et ønske og et formål”. 

0